Vores
børneopdragelse er dybt forankret i vores personlighed. Personligheden
kan bedst karakteriseres som et sæt af tankemæssige, følelsesmæssige
og handlemæssige vaner. Vaner, som for en stor dels vedkommende
er grundlagt i vores barndom, som vi har vedligeholdt og enten svækket
eller forstærket gennem vores livsforløb og gemmen vores livserfaringer.
Vaner
er, som vi alle sammen er bekendt med, ikke så lige til at ændre
og da slet ikke, hvis vi ikke er klar over, at det er vaner. At
ændre på vaner tager tid - og gamle vaner har lange rødder! Det kræver bevidsthed, næsten
konstant opmærksomhed, og det kræver frem for alt vedholdende
træning.
Det
er bla. derfor, det sjældent fører til de store og afgørende
forandringer, at vi læser en bog eller hører et foredrag om
børneopdragelse. Det kan være, at bogen eller foredraget virker
stimulerende, at indholdet vækker umiddelbar genkendelse, at det
virker nærværende og lærerigt, og at det vækker
vores lyst til at forandre. Vi ændrer måske også praksis
for en tid, men falder så tilbage i den gamle gænge. Kan du
genkende det?
Problemet
er, at bogen, foredraget eller det venskabelige råd kun på overfladen
kommer i berøring med vores personlighed, med vores vaner. Vi opdager,
at når det kommer til de afgørende situationer, når
vi står midt i konflikten, når vi kun har kort tid til at træffe
valg, når vi står der midt på banen i tumulten, ja, så
griber vi uden tvivl, instinktivt, uden nærmere overvejelse - til vanen.
Hvis
vi skal ændre vaner - og dermed måden vi handler på i
afgørende situationer - skal vi et lag dybere i vores bevidsthed,
vort følelsesliv og i dybere kontakt med de normer og værdier,
som danner grundlag for vores måde at handle på - og aktuelt
i denne forbindelse - vores måde at opdrage på. Det er her,
du gennem den terapeutiske proces kan blive støttet. |